Print denne Side

Pasteurellose hos kaniner (Pasteurella multocida)

Pasteurellose er en omsiggribende infektionssygdom hos kaniner. Den viser sig på mange forskellige måder – fra lungebetændelse til øjenbetændelse til slet ingen symptomer. Synderen er en bakterie kaldet pasteurella multocida, som kan have inficeret kaninen allerede fra fødsel.

Hvad er pasteurellose?

Pasteurella multocida er en bakterie, der er årsag til infektionssygdommen pasteurellose, der kan vise sig på flere måder hos kaniner. Hos nogle kaniner er den en dødelig gæst, der slår hurtigt ihjel, men den hos andre kaniner aldrig giver problemer. Pasteurellose opstår oftest, når kaninen er udsat for stress

Pasteurellose er ikke et fænomen, der er observeret i vilde kaniner, men den kan give alvorlige problemer hos tamkaniner, bl.a. akut lungebetændelse. Er kaninen smittet, viser det sig ofte ved snue (snuffles på engelsk), øjenbetændelse (bindehindebetændelse), bylder, rindende øjne, mellemørebetændelse, infektion i luftrøret samt lungebetændelse. Der kan dog også være andre organismer, der er skyld i disse lidelser, så det er vigtigt altid at få lavet en analyse af bakteriekulturen for at bestemme behandlingen.

Meget tyder på, at mange tamkaniner er smittet med pasteurella multocida allerede fra de er små. Nogle undersøgelser peger på, at der er tale om 37-40% af alle kælekaniner, der er smittede. Selvom en kanin er smittet og har pasteurellose, er det ikke ensbetydende med, at den udvikler symptomer og bliver syg. Det kan gå flere veje: kaninen kan bekæmpe infektionen og udrydde bakterier fra kroppen fuldstændig, den kan blive symptomfri bærer af bakterien, og den kan udvikle en akut alvorlig sygdom eller en kronisk, mild sygdom.

Hvordan smitter det?

Pasteurella multocida smitter mellem kaniner, men der er dog meget stor uenighed blandt eksperter om hvor stor smitterisikoen egentlig er. Nogle eksperter peger på, at bakterien ikke kan leve udenfor kroppen og derfor ikke udgør en egentlig smitterisiko, og at kaniner, der lever sammen sjældent smitter hinanden, mens andre peger på, at  kaniner, der er i direkte kontakt med en smittet kanin vil udvikle en infektion inden for 8 til 21 dage.

Da der er tale om en bakterie, som næsten halvdelen af alle kaniner har i kroppen og som normalt set kun giver symptomer for kaninen, når den i forvejen er svækket af anden sygdom, så kan det argumenteres, at smitterisikoen ikke er det væsentlige at fokusere på.

Når der er et tilstrækkeligt antal bakterier i kroppen, vil kaninen oftest udvikle en symptomfri infektion i de øvre luftveje. Klinisk sygdom – altså infektion med symptomer – opstår, når der er visse faktorer til stede, som nedsætter det fysiologiske og immunologiske forsvar. Drægtighed, fødsel, for lidt plads, stress, forkert ernæring og genetik kan øge kaninens risiko for at udvikle en klinisk sygdom (=når den får symptomer). Nogle racer synes at være langt mere modtagelige for at blive syge af bakterien. Chinchilla kaniner udvikler oftere symptomer end eksempelvis blå beverans.

Hvorfor får en kanin pasteurellose?

Pasteurella multocida overføres ofte til den nyfødte kaninunge fra moderen, hvor bakterien sætter sig i næsehulen. Da en kanin sagtens kan have en symptomfri infektion, vil kaninungen måske umiddelbart virke rask. Når den bliver ældre, kan stress og anden sygdom få den ellers symptomfrie infektion til at blusse op og give symptomer.

Da antallet af smittede kaniner menes at være højt, og det kan være svært at sikre sig mod køb af smittede kaniner, da de ikke nødvendigvis udviser tegn på sygdom, så er der ikke meget kaninejere kan gå for at undgå infektionen.

På forsøgslaboratorier har man udviklet pasteurellose-frie kaninbesætninger, men en almindelig kaninejer kan ikke på samme måde undgå at anskaffe sig en smittet kanin. Derfor er det vigtigste du kan gøre som kaninejer at søge for, at kaninerne trives, har rigeligt med plads, er sunde og raske, får ordentlig foder og ikke stresses unødvendigt.

Hvad er tegnene på infektion?

Pasteurellose sætter sig oftest som åndedrætssygdomme. Det kan være akut, gradvis og kronisk. Akutte infektioner forekommer især hos unge kaniner, mens kroniske, snigende tilbagevendende infektioner er mere almindelige hos voksne kaniner.

Der er flere symptomer forbundet med pasteurellose: snue (snuffles på engelsk), øjenbetændelse (bindehindebetændelse), bylder, rindende øjne, mellemørebetændelse, blodforgiftning, infektion i luftrøret samt lungebetændelse.

Infektion i de øvre luftveje/ snue

Ved akut luftvejsinfektion ses ofte snue (snuffles) og bihulebetændelse. Hyppig nysen, hoste, løbende næse, besværet vejrtrækning og rindende øjne er de typiske symptomer. Hvis det er muligt at tage bakterieprøver fra næsen, gøres dette. Indtil resultatet foreligger, behandles med antibiotika. Er kaninen meget snottet, er det alvorligt, da kaniner trækker vejret gennem næsen.

Lungebetændelse

Akut lungebetændelse kan opstå på få timer og resultere i en hurtig død hos kaniner. Symptomerne kan være de samme som ved snue, men lungebetændelsen kan desværre også være uden synlige symptomer. I nogle tilfælde er de eneste symptomer, at vejrtrækningen er besværet. Antibiotikabehandling kan i nogle tilfælde slå infektionen ned. Læs mere om lungebetændelse hos kaniner

Mellemørebetændelse

Akut mellemørebetændelse opstår, når luftvejsinfektion breder sig til mellemøret via det eustakiske rør. Infektionen i mellemøret giver ofte ingen symptomer, men kan vise sig ved at kaninen hyppigt ryster hovedet eller kradser øret. Hvis infektionen breder sig til det indre øre vil typiske tegn være: torticollis (hoved på skrå), balanceproblemer, at kaninen kan ikke bevæge sig og/eller unormale øjenbevægelser. Det vil være nødvendigt at tage røntgenbillede for at bekræfte betændelsestilstanden. Antibiotikabehandling over en lang periode kan være løsningen, men jo mere alvorlig sygdommen når at blive, jo mindre er chancen for at det lykkes at slå infektionen ned.

Blodforgiftning

Hvis kaninen pludselig bliver meget svag, nægter at drikke og spise, udvikler feber og dør hurtigt derefter kan det være blodforgiftning. Ofte er det for sent at gøre noget, når først kaninen viser tegn på at være dårlig. Hvis betændelsestilstanden ikke er så alvorlig, kan bakterierne i blodet give andre infektioner, så som lungebetændelse. Følgesygdommene kan komme snigende og bliver måske først alvorlige uger og måneder efter blodforgiftningen er opstået. Der er ofte ikke meget at gøre i disse tilfælde.

Bylder

Bylder under huden ses også hyppigt ved pasteurellose. Bylder er som regel godt afgrænset, faste og ikke smertefulde. Det anbefales at få bylderne fjernet og behandle med antibiotika.

Diagnosering

Selvom alt tyder på, at din kanin har pasteurellose, er det stadig nødvendigt at dyrlægen laver en diagnostisk undersøgelse og tager bakterieprøver. Mange bakterier kan nemlig give præcis de samme symptomer som pasteurella multocida. Desværre kan det være svært at diagnosere en kanin med pasteurellose. Nogle kaniner viser aldrig tegn på sygdom, selvom bakteriedyrkning vil vise, at de er smittet med pasteurella multocida. Andre kaniner vil give et negativt resultat ved bakteriedyrkning fra næsehulen, fordi bakterien i stedet lever i deres trommehinde, og nogle gange er prøven bare forurenet og giver ikke et entydigt svar.

Behandling af Pasteurellose

Behandling af pasteurellose afhænger af symptomerne.

Den anbefalede tilgang til behandling af en kanin under mistanke for at være smittet er, at lave en bakteriedyrkning. I nogle tilfælde er der ikke tid til at vente på resultaterne og her gives Enrofloxacin (bredspektret antibiotika). Det er dog vigtigt, at kaninen får den korrekte behandling til den type bakterie, den er smittet med. Derudover er det vigtigt at kaninejeren mindsker stress hos kaninen og forbedrer dens miljø.

Selvom kaninen får behandling, er det umuligt at sige noget om fremtidsudsigterne. Nogle infektioner er desværre så alvorlige, at de ikke kan behandles. I nogle tilfælde vil behandlingen eller kroppen selv slå bakterierne fuldstændig ihjel, og i andre tilfælde kan infektionen kun slås ned, så den ligger latent i kroppen. Hermed bliver kaninen en kronisk bærer, som bliver syg, når immunforsvaret svækkes af anden sygdom. Kronisk syge kaniner med milde, kroniske symptomer skal ikke behandles med antibiotika, medmindre tilstanden forværres.

Det hele afhænger i høj grad af hvor alvorlig infektionen er og af den rådgivning, din dyrlæge kan give dig.

Det er ikke muligt at vaccinere mod bakterien hos kaniner.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>