Print denne Side

Coccidiose hos kaniner

Coccidiose er den mest almindelige sygdom hos kaniner. Særligt hos unge kaniner. Uanset hvor godt du passer din kanin, kan den stadig få Coccidiose. Coccidiose er forårsaget af mikroskopiske protozoer (parasitter) og kan heldigvis helbredes. 

Hvad er Coccidiose?

Coccidiosis er en parasit, som spredes når en kanin spiser parasittens æg, som en anden kanin har udskilt via sin afføring. Æggene kan være levedygtige i over 1 år, og de trives under varme og fugtige forhold. Parasitten ses oftest hos opdrættere med mange kaniner, der bor i små bure, hvor der ikke gøres rent så ofte. Parasittens æg kan også ligge i høet, du har købt, og som du så fodrer din kanin med.

Voksne kaniner er ofte resistente over for tarmparasitterne, mens unge kaniner rammes hårdt. Coccidiosis, som inficerer leveren, rammer kaniner i alle aldre.

Symptomerne varierer afhængig af hvilken type parasit, der er tale om, og derfor skal man reagere selv ved små tegn.

Livscyklusen for coccidierne er 4-14 dage fra det tidspunkt, hvor kaninen indtager sporerne. Mavesyren i kanins mave nedbryder skallen på æggene og sporerne frigives dermed i tarmcellerne og lever og formerer sig derinde. De voksende parasitter ødelægger de celler, hvor de lever, og giver dermed symptomer som diarre, vægttab, leverskade osv.¨

Er min kanin smittet med coccidiose?

Symptomer på coccidiose kan være helt usynlige, men oftest viser de sig ved:

  • Manglende appetit
  • Manglende evne til at tage på i vægt
  • Depression
  • Oppustet mave
  • Mavesmerter
  • Blege slimhinder
  • Diarré.

Symptomer på Coccidiose, der angriber tarmsystemet, kan udover ovenstående symptomer også give sig udslag i følgende symptomer:

  • Grim pels
  • Diarré
  • Vægttab.
  • Unge kaniner kan ikke vokse på grund af lever-og nyreskader.
  • Afføringen kan indeholde slim og blod.

Kaniner kan bære sygdommen uden selv at blive syge, men vil udskille æggene i afføringen og dermed sprede sygdommen til andre kaniner og dyr.

Forebyggelse af coccidiose hos kaniner

Den bedste behandling er forebyggelse. Hold dine kaniner og deres omgivelser så rene som muligt. Rengør toiletomgivelserne dagligt, og sørg for afføring ikke kommer i kaninernes mad eller vand.

Sørg også for at dine kaniner altid får frisk hø eller græs i ubegrænset mængde, lidt daglige kaninpiller og friske grøntsager sammen med ubegrænset vand, så deres immunforsvar er velfungerende.

Behandling af coccidiose hos kaniner

Har du mistanke om, at din kanin er smittet, bør du tage nogle friske prøver af både den almindelige afføring og natafføringen (cecotroper) med til dyrlægen, som kan undersøge dem for tegn på parasitter. Ring inden for at høre hvordan du skal aflevere dem.

Hvis din kanin er diagnosticeret med Coccidiose, vil din dyrlæge ordinere Ponazuril eller Baycox, der er meget effektivt.  Det slår parasitter ned i løbet af 3 dage. Tidligere brugte man mindre effektiv medicin, der blot sørgede for at holde niveauet af Coccidier nede, så kaninen selv kunne udvikle immunitet over for parasitten. Til den type behandling gives Albon (sulfadimethoxine) eller sulfas, såsom Trimethoprim sulfa (TMZ) eller Bactrim, men der findes som nævnt langt mere effektive midler i dag.

Det er vigtigt at kaninen er isoleret fra andre dyr, mens den er i behandling, og at du holder dens omgivelser meget rene og desinficerer alting (10% ammoniakopløsning vil dræbe æg og sporer). Vask dit tøj og sørg for at vaske dine hænder grundigt, når du har kælet med din smittede kanin.

 

[important]Kilder:

“Textbook of Rabbit Medicine” af Frances Harcourt-Brown

Diverse artikler af Ph.D Dana Krempels.

[/important]

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>