Print denne Side

Sygdom og sundhed hos kaniner

Kaniner er byttedyr. I naturen vil et byttedyr ikke overleve længe, hvis det viser tegn på svaghed, halter eller sidder og kryber sammen for sig selv. Det vil være et alt for let bytte for et rovdyr. Derfor kan det være svært for en kaninejer at vurdere hvor syg en kanin egentlig er eller om den har ondt, da den skjuler det godt. 

Kaninens daglige helbredstjek

Som kaninejer skal du holde et vågent øje med din kanins pels, tænder, negle, afføring og øjne. Læs her om det daglige helbredstjek af din kanin.

Er du i tvivl om din kanin har det godt, så ring altid til en dyrlæge.

Det kan også være en god idé at anskaffe sig en bog om sygdomme hos kaniner, så du ved, hvilke tegn du skal reagere på. “Textbook of Rabbit Medicine” af Frances Harcourt-Brown, som er et opslagsværk til dyrlæger, kan varmt anbefales.

Hvis din kanin er dårlig

Alle artiklerne om sygdomme her på siden er baseret på dyrlægevidenskabelige værker, men artiklerne må kun bruges som almen information. Hvis din kanin viser tegn på at have det dårligt, kan kun en dyrlæge, der fysisk tilseer kaninen vurdere, hvad der er galt, og hvordan den skal behandles.

Du må aldrig lade dig nøjes med gode råd og forslag på internettet.

 

41 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. claireph

    findes der urter eller lign. man kan tilføje kaninens kost og som kan styrke immunforsvar, hjælpe ved sygdom, eller måske ved slankekurer. mange urter har jo medicinsk virkning men jeg har svært ved at finde informationen. heller ikke hos dyrelægerne.

    1. Kaninhåndbogen

      Ja, det gør der i hvert fald. Faktisk præcis de samme urter, som til mennesker. Du kan give tørret echineccea-rod, tørrede hyben (de er til at plukke lige nu) og de fleste krydderurter har også immunboostende egenskaber (lavendel, timian, melissa osv). Kamille og brændenælder er også sunde. Brombær- og hindbærblade virker mod let diarre. Du kan også give urte-pencil, som kan købes i Matas bl.a. Med hensyn til slankekur, så bør en kanin, der ikke er lukket inde i et bur, ikke døje med overvægt.

  2. claireph

    mange tak for urtemedicin rådene. meget brugbart. findes der steder jeg kan læse mere, og få lidt flere detaljer på.
    jeg er helt klar over mine små tykke kaniner ikke bør døje med overvægt, men det gør de. de er hjemløse eller misrøgtede dyr jeg har taget til mig. overvægt er et kæmpe problem fordi der kan følge en masse problemer med. de er nu kommet langt, men jeg siger aldrig nej til gode råd-

    1. Kaninhåndbogen

      Hvis du gerne vil fodre lidt mere naturligt, så er http://www.galensgarden.co.uk lige en webshop for dig. Det er naturligt foder, tørrede urter og tinkturer til kaniner. Man skal passe på med at sætte kaniner på slankekur, da de ikke må tabe sig for hurtigt, men hvis du giver mindre kraftfoder og kun giver det i foderbolde, hvor kaninerne er nødt til at bevæge sig, så vil det hjælpe meget. Og så ellers øge mængden af frisk græs. Jo flere muligheder, de har, for at hoppe rundt jo bedre, så hvis du kan gøre noget for miljøet, så de skal hoppe op og ned, så vil det også hjælpe til et sundt vægttab. For eksempel kan du købe noget á la denne https://www.thehayexperts.co.uk/cardboard-pet-castle.html
      Har du kigget her også: http://www.kaninhaandbogen.dk/kaniner-som-kaeledyr/daglig-pasning-af-kaniner/foderguide-til-kaniner/vilde-planter/
      Der findes bøger om planter til kaniner. Prøv at købe “Rabbit nutrition” af Richardson. Det er et lille hæfte med oversigt over planter og deres egenskaber.

  3. claireph

    bogen og web siderne er intet mindre end genialt, det var lige præcis hvad jeg ledte efter. mange tak. jeg skal sikkert også hilse fra de nu ikke længere så tykke kaniner.
    De har været på en kur, siden maj, som netop består af lidt mindre tørfoder (sukkerfrit) og friske blade, græs og hø. men de mangler stadig et stykke vej, og jeg har været bekymret om det gik for hurtigt i starten og måske for langsomt til tider. men efter dit svar er jeg mere rolig. så tak for det.
    Med hensyn til motionen er jeg vist lidt på forkant, vi træner tre gange om dagen (udenfor deres naturlige sovetider) i hop og spring, given pote, spille spil, løben rundt i huset og løse opgaver af forskellig art efter hvad de hver især har vist interesse for. Belønningerne er nus, ros og en del af det foder jeg har til dem.Og så er der ingen låger på nogle af burene, kaniner holder af frihed som alle os andre :)Sidst men ikke mindst har de hinanden, gode venner kan få selv den mest dovne kanin ned af sofaen. Har jeg ikke haft mulighed for at lege med dem har foderboldene været et godt alternativ. men jeg har altid brug for nyt legetøj, så de ikke keder sig, så jeg tjekker de sider ud du anbefaler.
    for øvrigt vil jeg gerne selv give et råd videre til ejere af tykke kaniner. Det redskab jeg har haft allermest glæde af er en babyvægt købt på nettet. den var dyr men alle pengene værd. kaninerne er trænet til selv at hoppe op og sidde stille, og jeg kan holde rede i hver kanins vægt og foderbehov. og så er der naturligvis dyrlægetjekket to gange om året.
    tak for hjælpen jeg vil gå i gang med at lære om urter.

    1. Kaninhåndbogen

      Hold da op, de kaniner kunne da vist ikke være havnet et bedre sted. Meget inspirerende at læse 🙂

    2. Kaninhåndbogen

      Forresten er GalensGarden utrolig dårlige til at skrive hvad deres forskellige produkter har af egenskaber. Til gengæld så svarer de gerne meget udførligt på mails, så du kontakter dem bare og fortæller hvad dit behov er, så foreslår de produkter til dig.

  4. mads

    hej kaninhåndbogen. da jeg mugede ud ved min kanin idag var der insekter i den. muger ud 1 gang om ugen og han fejler ingenting. han opfører sig som altid, men de insekter bekymrer mig, er virkelig i tvivl om hvad der sker her. tak på forhånd 🙂

    1. Kaninhåndbogen

      Medmindre du muger ud hver dag, og hans område er i fuld solskin, så kan du ikke undgå insekter, der gemmer sig i høet. Så længe det ikke er lopper, mider og den slags, så sker der ikke noget ved det. Men det er altid en god idé, hvis du har en udendørs burkanin at desinficere og rengøre området også, når du muger ud.

      1. Mads

        Han er inde kanin står ved siden af min sofa så han har hele stuen. Han står ikke i solskin. Han går kun på toilet i sit lille hus så afføringen ligger kun i mørke:)

      2. Kaninhåndbogen

        Okay, så bør der nu ikke være insekter i hans toilet, hvis det står indenfor. Hvordan ser de ud? Hvad bruger du i toilet og i buret?

      3. Mads

        En behåret orm meget lille og en slags virkelig lille edderkop. Der er spåner i hele bunden og hø i den ene ende. Han går kun ind i huset for at gå på toilet. Hvis jeg ligger hø i hele buret graver han det ud af huset så det ligger kun udenfor huset.
        Han får salat og gulerødder og den slags som beskrevet her på siden. Han er ikke i kontakt med andre dyr så jeg kan ikke forstå ormen. Hans foder
        hedder “ultra premium rabbit nutrition genesis” det kun sket engang i morgen ka jeg se om der fortsat er tegn i afføringen 🙂

      4. Kaninhåndbogen

        Okay, det er ikke noget skidt. Det er ikke lopper eller mider så 🙂 Jeg ville ikke være bekymret for ormen. Den kan jo være blevet lagt af et insekt, eller har ligget i noget grønt fra haven, du har fodret med. Det er ikke en indvoldsorm. Spåner er forresten ikke så godt, for det støver rigtig meget, og mange kaniner udvikler irritationer i øjne og luftveje. Du kan skifte ud med træpiller, som er lige så billigt, og som ikke støver.

    2. Mads

      Tusind tak nu jeg mere rolig. Træpiller er jo ret store til min dværg kanin? Hvad hvis han spiser dem? Jeg bruger en forstøver på spåner og hø når jeg muger ud. Det tar det værste af støvet. Han nyste før i tiden da jeg ikke gjorde det. Men efter jeg fik forstøveren nyser han ikke mere. Tusind tak for hjælpen og hurtig svar 🙂

      1. Emmely

        Træpiller støver ikke og er ikke for store til en kanin, og man kan få forskellige størrelser. Og min kanin gå på træpiller.😄 Og han spiser dem ikke🤓, det kan godt være at han smager på dem. Men de “spiser” dem ikke som mad🙂

  5. Gitte

    Hej 🙂
    Min hankanin (som er en lejlighedskanin) er begyndt at være super våd omkring hans næse, det har stået på i endda et par uger, men har ikke ville involvere dyrlæge endnu, da der ikke er nogen forandring i adfærd og han nyser ikke, har ikke vejrtrækningsproblemer eller andet, det er bare som om han er kronisk snottet/våd omkring næsen.. er det normalt at de har perioder eller at der bare er kaniner der generelt er meget våde omkring næsen? Der er ingen forandring i adfærd, spisevaner, eller afføring. Men når vi nusser i sengen er der våde pletter på lagnet efter hans løbende næse.. Han skal til dyrlæge og have klippet negle om en måneds tid, men vil bare lige sikre mig at det ikke er presserende, igen da der ingen forandring er udover løbende næse.
    Mvh Gitte

    1. Kaninhåndbogen

      Det lyder som om at hans næse løber ret meget? Det er jo kun dyrlægen, der kan vurdere det ved at se ham, så du kan kun få nogle gæt herfra. De fleste kaniner er smittet med en bakterie, der hedder Pasteurella. De fleste bærer på den, men har ikke nogen symptomer. Hos nogle viser det sig ved det, man kalder “snuffles”, som f.eks er at næsen løber (snue). Det kan komme i udbrud, når kaninen er stresset (stress kan skyldes mange ting, det kan skyldes forandringer i dens miljø, f.eks temperaturforandring, hvis du har tændt for varmen. Altså forandringer i det hele taget hos kaninen), og så kan det gå i sig selv igen. Det kan også udvikle sig til mere alvorlige symptomer. At næsen løber kan godt gå hen og blive problematisk, fordi kaniner trækker faktisk vejret gennem næsen. Så bliver det værre, og den bliver snottet og får forstoppet næse, så kan den ikke længere få vejret. HVIS – og det er jo ikke til at vide – at det skulle være pasteurella, så er det altid langt lettere at slå bakterien ned, inden den har fået rigtig fat. Så det vil være i opløbet, at man skal gøre sig nogen forhåbninger om at slippe helt af med bakterien, men det kræver en lang antibiotikabehandling.

      Det kan også skyldes, at han er generet af noget, f.eks at der sidder et lillebitte stykke hø i næsen på ham. Oftest skyldes en løbende næse dog tandproblemer, hvor kindtænderne giver problemer. Hvor gammel er han?

  6. Brian

    Hej
    Bliver nødt til at spørge før jeg kimer dyrlægen ned. Min kære kanin er begyndt at nyse lidt og har en lidt våd snude. Hendes nys er hovedsageligt når hun er på et specielt gulvtæppe eller når hun lige har fået skiftet bur. Hun er en unge på omkring 3 1/2. Måned og lejligheds kanin med carefresh og halm som bund. Har tjekket dagligt og hun har pæne øjne, næsen løber ikke, men er alene lidt våd og forpoterne er hverken klistrede eller lignende. Hun har været til dyrlægen her d. 26. november og alt var fint, jeg citerer fra hendes sundhedsbog: “meget fin kanin!”:-) hun er, selvfølgelig, vaccineret mod myxomatose og RHD. Jeg har for år tilbage mistet en til kaninsnue, så er lettere paranoid og pylret;-)

    mvh
    Brian

    1. Kaninhåndbogen

      Det kan jo godt være at det er pasteurellose – som også kan give snuffles. Der er dog ikke grund til at gå i panik, da mange kaniner fint lever med de milde symptomer. Du kan læse om det her: http://www.kaninhaandbogen.dk/sygdom-og-sundhed-hos-kaniner/pasteurellose-hos-kaniner-pasteurella-multocida/
      Den eneste måde at få et konkret svar på, er at din dyrlæge dyrker bakterierne – men der er desværre også en vis risiko for, at prøven ikke viser noget som helst, da det kan være svært at tage bakterieprøven. Men en bakterieprøve kan vise præcis hvilke bakterier, det drejer sig om (der er jo også andre bakterier end p. multicoda der kan give den slags symptomer). En dyrkning koster normalt ca. 600 kr. Din dyrlæge kan vælge at give bredspektret pencillin – 2 gange om dagen i 10 dage – for at slå det ned, men det giver ingen garantier – og som sagt behøver det ikke at være farligt, at din kanin har disse symptomer.

      1. Brian

        Ok. Må nok give dyrlægen et kald så. Tak for svaret:-)

  7. Celine Boysen

    Hej min kanin har lidt våd snyde det kommer og går
    Hun nyser ikke og er glad og livlig men hun bor ude men i læ for alt men når jeg er hjemme så tager jeg hende ind kan det være derfor??

    Kh Celine

    1. Kaninhåndbogen

      Der kan være flere grunde til det. Måske bruger du spåner i hendes toilet, måske er hun syg, og måske er det netop, fordi at du tager hende ud og ind. En rask kanin kan godt tåle pludselige temperaturskift, men en svækket kanin vil ikke have godt af det, så det er ikke noget, der kan anbefales. Der må maks være 10 graders forskel på ude og inde, så hvis du gør det lige nu, så er det ikke godt. Desværre. Er der mulighed for at hun kan blive indekanin om vinteren? Kaniner er jo sociale dyr, og det er ikke meningen at de skal bo alene. Det trives de ikke med. De bliver ensomme, keder sig og utrygge. Hun vil blive glad for at kunne komme indenfor – hvis hun vel at mærke ikke bare skal sidde i et bur. Ellers kunne du måske få en ven til hende? Det er bare vigtigt at begge kaniner er neutraliserede, og at de naturligvis har meget plads. En kanin skal have min. 9 m2 at bevæge sig på, så to skal selvfølgelig have lidt mere.

  8. Celina

    Hej.
    Min kanin, Nuser (han kanin) har en knude imellrm hans forben. Han har haft den et stykke tid men jeg synes den er begyndt at hænge lidt. Hvad kan det være?
    Han er også begyndt at blive træt men det er måske bare på grund af det varme vejr?
    Hilsen Celina
    jeg håber virkelig, at I svarer hurtigt!

    1. Kaninhåndbogen

      Det kan være en kræftknude, men det kan også være en fedtknude. Det er kun din dyrlæge, der kan vurdere det, ved at fjerne knuden og sende den til et laboratorium. Du er nok nødt til at tage en samtale med dyrlægen. Hvis dit budget i forhold til din kanin er småt og du ikke vil have fjernet knuden, så kan man sige, at diagnosen fra dyrlægen er ligegyldig – så er det bedre at kigge på hans generelle tilstand og få ham aflivet i tide, hvis der viser sig noget (ikke at han har fået en dødsdom! Det kan være mange andre og helt uskyldige ting, men det må dyrlægen vurdere). At han er lidt sløv for tiden, kan meget vel være varmen. Det er en god idé at veje ham én gang om ugen og skrive det ned. Det er næsten den bedste måde for de fleste kaninejere at vurdere om deres kanin er syg, for som du skriver, så kan sløvhed osv. også skyldes varmt vejr osv, men hvis kaninen taber sig, så er der noget galt.

  9. Nanna

    Hejsa
    Min hun kanin er begyndt at tabe lidt hårtotter rundt omkring hvilket jeg i starten kun troede var pga. Vejret men hun har haft lidt nedsat appetit og lige pludselig har hun fået en ret så stor hagepose (sådan fra den ene dag til den anden). Der står mange steder det er pga. Fedme men hun er blevet en smule tyndere og syntes hun er ret tynd lige nu, også derfor jeg ikke forstår den store hagepose. Hun står ved siden af min anden hunkanin som også er begyndt at tabe lidt hårtotter men hun ser udover det “normal” ud.
    Håber på svar relativt hurtigt

    1. Kaninhåndbogen

      Beklager at du ikke har fået svar hurtigt…du skriver ikke noget om alder på din kanin. Hagepose er almindeligt hos nogle racer, og så ses det også hos ældre hunkaniner. Så lige den den del skal du ikke være bekymret ved, medmindre det er fordi at der er tale om en svulst. Nedsat appetit til gengæld skal man reagere på med det samme. Hvordan har hun det nu?

  10. Kamilla

    Hej. Min kanin på 7 måneder er begyndt at ændre sin adfærd. Jeg fik ham kastereret for 2 måneder siden, og her det sidste par uger, er han stoppet med at ligge ned, når han sover eller slapper af. Han sidder mere sådan og putter sig sammen til en kugle. Desuden er hans hale begyndt at blive skæv, den peger sådan lidt mod højre. og samtidig kan jeg se, at han slider pelsen betydeligt mere under højre bagpote.

    Han virker ellers frisk og glad, og spiser godt og drikker. Han kan hoppe op i min seng, der er 70 cm høj ca, så jeg tænker ikke at han kan have brækket eller forstuvet noget. Jeg har naturligvis bestilt tid til dyrlægen, men jeg ville lige høre om i havde nogle forslag til hvad det kan være. Er virkeligt bekymret for, hvad der mon er galt, og kan ikke finde nogen andre kaniner på nettet, der har de samme problemer.

    Det skal siges at han er indekanin, og løber frit ca. 6-10 timer hver dag. Jeg vil gerne have ham fritgående, men han er desværre ikke renlig.

    1. Kaninhåndbogen

      Du er en meget opmærksom kaninejer, det var da dejligt. Der findes faktisk dyrlæger, der kan lave kiropraktik på mindre dyr. Du skal dog nok køre langt efter det. Prøv også at søge efter kranio-sakral terapi, flere indenfor den verden kan også gøre det på dyr, og det er blidere end kiropraktik. Der findes desuden bøger om massage af kaniner, som vil kunne hjælpe, hvis han er blevet skæv af den ene eller anden årsag. Din dyrlæge vil nok røntgenfotografere ham for at se om der er noget synligt at se.

      Det er svært at sige hvad det kan være, men noget er der i hvert fald. Formentlig kan han have slået sig og kompenserer for det, så han er blevet lidt skæv af det. Kaniner, der vokser sig skæve i ryggen, gør det normalt ikke så hurtigt, og det er ikke kaniner, der som din er ude og løbe 6-10 timer om dagen.

      Nu skriver du, at han ikke er renlig…det burde han sådan set være, når han er kastreret. Tisser han hvor som helst? Det kan jo være, at der også er en sammenhæng med de øvrige problemer, så han kan have svært ved at holde sig.

      1. Kamilla

        Tak for svar! Det beroligede mig lidt. Vil prøve med lidt massage, har fundet nogle teknikker, der lyder gode, på frikanin. Tænker også at skævheden skyldes et fald, da han tit prøver at hoppe op på noget, men det er ikke altid det lykkes.

        Mht renligheden, så ligger han pøller hist og her, når han er ude, altså ikke et samlet sted, hvilket jo er markering. De er også pænt fordelt i hele lejligheden. Det er primært morgen og aften/eftermiddag, at han gør det. Der er ikke andre dyr i lejligheden, så derfor undrer det mig, at han stadig har trang til at markerer. Han tisser også ude for bakken, men det sker “kun” en gang i ugen ca. Det er typisk på tæpper, men nogle gange sker det også på gulvet. Det er ca. den samme mængde pøller og tis, som der også ramte ved siden af bakken før han blev kasteret.
        Jeg gør meget grundigt rent, så tænker ikke umiddelbart, at det er der problemet ligger.

        Jeg har afspærret min sofa, så han ikke kan komme derop, da det er hans favorit sted at tisse. Jeg vil utroligt gerne give ham adgang til sofaen, da det er så hyggeligt at ligge og putte med ham. Men det er dog virkeligt trættende at tørre tis op…. Jeg vil utroligt gerne have ham fritgående, og det var han også lige da jeg fik ham, men han tissede desværre på gulvet, hvilket har givet et meget tydeligt mærke :/ Så jeg tør ikke have ham til at løbe rundt i lejligheden, hvis jeg er væk i mere end et par timer.

  11. Ulrikke

    Hej! Jeg har en kanin der opføre sig lidt mærkeligt…normalt når ham sidder og lytter stritter begge hans øre, men idag så jeg at det ene øre hang lidt, og da jeg mærkede på det, var det helt varmt. På trods af at han har været udenfor i løbegård i et par timer. Kan han havde ørebetændelse eller lignende?

    1. Kaninhåndbogen

      Er der stadig noget galt? Nogle racer kan godt få hængeører (belgisk kæmpe), hvis ørerne bliver varme, men det kan også være tegn på en skade eller sygdom. Hvis problemet stadig er der, kan det sagtens være tegn på øremider. Nogle af de første tegn er lidt ørevoks og måske lidt skæller. Det kan også være en infektion. Det er altid langt billigere at tage den slags i opløbet hos dyrlægen, så hvis det fortsætter og hans tilstand også er påvirket, så kontakt endelig dyrlægen.

  12. Maria

    Hej. Min hun kanin på 6, snart syv år, er begyndt at få problemer med at rengøre sig selv. Der er tit meget snavs fra afføring. Det er som om hun ikke længere kan nå derned. Jeg prøver at hjælpe hende med at blive vasket med lunkent vand et par gange om ugen, og efterhånden er det blevet værre og værre. Området er rødt og hævet, men ingen tegn på irritation eller betændelse/sår. Jeg er på en måde bange for at tage til lægen og de vil have hende aflivet pga af hendes alder. Hvad kan du råde mig til? Mange hilsner en bekymret ejer, der kun vil det bedste for hendes kanin.

    1. Kaninhåndbogen

      Det kan skyldes overvægt, gigt eller at hun lider af inkontinens. Hvis hun er overvægtig, så få hende på en kur og få hende til at bevæge sig meget mere. Har hun gigt, så er der mulighed for behandling. Det er i hvert fald synd for hende. Dyrlægen vil ikke aflive hende, hvis du ikke ønsker det, og så gammel er hun faktisk ikke. Hun har faktisk ikke alderen endnu til at man definerer hende som “senior”. Hun bør tjekkes, så du kan finde ud af hvad der er galt. Måske har hun bare blærebetændelse?

  13. Oline

    Min kanin har skæld og sådan nogle små dyr som er hvid bagi og brun foran de sider i flokke og der er nogle der sider på hårene og nogle steder mangler hun hår jeg hved ikke hvad det er og jeg er meget bekymret hun er nemlig ingen gang et år endnu cirka 5 måneder fra at være 1 år please hjælp

  14. Susanne Andersen

    Hej alle. Spændende at læse om jeres kaniner. Jeg har længe haft lyst til at skrive lidt om hvordan jeg holder kanin. Jeg købte min hankanin da han var 10 uger og idag er 10 pr og 11mdr. Han bor i i bur men er ude i haven 10-12 timer om dagen hvor han går frit. Om vinteren er det kortere tid han er ude. Jeg fodrer ham med foder som jeg køber i Rema og han har fri adgang til hø og vand. Da han var ganske ung havde han ofte problemer med maven, dengang fik han noget andet foder, men i mange år har han Ikke haft problemer. Han har dog en byld eller knude under det ene øre som han er i behandling for. Jeg glæder mig over at have en ellers frisk og rask kanin, som jeg håber lever et par år mere. Hvis I har spørgsmål så kom endelig med dem.
    Vh Susanne.

  15. jette

    Min kanin har fået blærebetændelse og har været ved dyrlæge og få medicin. Vi har fået medicin til 8 dage, men nu taler jeg med en veninde, hvis kanin for et års tid siden havde blærebetændelse – og de fik kun medicin til 3 dage… Véd du noget om sådan noget?

  16. Sille Borup Hejndorf

    Hej vil i ikke forklare hvad symptomerne på den der kanin sygdom, jeg ved ikke om den hedder Kanin pest eller kanininfluenza, men den der er i hele dk lige pt.
    Jeg er nemlig meget bange for at mine kaniner skulle blive ramt. De har ikke kontakt til andre kaniner, og jeg er ikke sammen med andre kaniner. Hvad kan jeg gøre for at beskytte dem? (De er to kaniner som begge er neutraliseret, og de har gået sammen siden de blev født)

  17. Gry

    Hjælp hjælp hjælp min kanin taber meget pels og har en våd
    snud den l nyser
    meget håber i kan hjælpe

    1. Kaninhåndbogen

      Mon ikke den er ved at skifte sommerpels og ved at få vinter pels? Hvis den ligefrem har bare pletter, så skal du have den til dyrlægen. Kaniner nyser engang imellem, men den skal ikke være snottet og have sekret fra næsen.

  18. Rikke

    Hej.
    Tak for svaret på et af de andre emner (boligen er nu sikret, og han kan løbe som han vil). Og jeg beklager at forstyrre igen, men jeg har haft mærket på hans hage, og det føles som om prisen er en smule filtret der under. Eller som om han har savlet, eller fået gjort det vådt, og det så sidder lidt sammen.
    Er dette normalt?
    Han skal til dyrlæge alligevel om en uges tid, så har tænkt mig også at spørge der, men tænkte at du måske havde et hurtigt svar, som ikke betød en dyr regning. Heh.

    Hilsen Rikke. 🙂

    1. Kaninhåndbogen

      Du har nok været til dyrlægen nu, men det kan meget vel være et tegn på tandproblemer, når kaninen er våd nedenunder hagen. Det er et rigtig godt tegn, hvor man let kan se om kaninen netop har problemer med tænderne. Du skriver dog ikke noget om at der er vådt nu, og måske er det snarere fedtet. Hankaniner producerer en del (især hvis de ikke er kastrerede) sekret fra deres duftkirtler, som sidder under hagen, og det kan godt give en ret fedtet hage, hvis hankaninen har haft travlt med at markere alt, hvad han kan komme i nærheden af. Det er slet ikke ualmindeligt.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>