Print denne Side

Problemadfærd hos kaniner

Når vi taler om problemadfærd hos kaniner, skyldes det meget oftest ikke et “problem”, men blot at kaninen reagerer helt naturligt på situationen. For at undgå “problemadfærd” bør du læse Naturlig adfærd hos kaniner og forstå hvilke behov, din kanin har.

Har du problemer med din kanin?

Oplever du at din kanin bider? Strinter? Eller på anden måde ikke opfører sig helt som du havde håbet?

Oftest skyldes det, at din kanin ikke er neutraliseret og blot opfører sig helt naturligt som en intakt kanin gør. Det er derfor altid bedst at lade sin kanin neutralisere, hvis du ønsker at holde den som kælekanin. Rigtig mange burkaniner bider også – her handler det om frustration, som er ganske forståeligt.

Hvis din kanin bider er du nødt til at tage udgangspunkt i din omgang med kaninen. Overskrider du dens grænser ved at løfte den? Ved at stikke hånden ind i dens bur? Kig på din egen adfærd, for den kan du ændre, og kaniner er ikke som udgangspunkt aggressive, så oftest ligger problemet ikke hos kaninen, men faktisk hos dig selv.

Læs på de forskellige artikler her på siden og se om det løser dit problem. Hvis ikke, så spørg endelig inde på forummet og få hjælp fra andre kaninejere.

 

7 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Kirsa

    Min kanin Theo er 11 uger gammel. Jeg fik ham som 9 uger gammel fra en familie, der efter en uge fandt ud af, at det ene barn var allergisk. De fik ham fra en dyreshop.
    Theo var først meget rolig. Herefter blev han nysgerrig og kælen og slukkede os hele tiden. Han var meget sød og renlig og ikke bange af sig. Han er fritgående, når vi er hjemme. Men pludselig her i forgårs begyndte han at gemme sig lidt for meget + han tissede i sofaen. I går blev det meget tydeligt, at han helst ville sidde i et hjørne mellem væggen og skrivebordet. Her kunne han sidde længe uden at røre på sig. I dag har han løbet som en sindssyg rundt i buret ved den mindste lyd, hvor han er løbet ind i trammerne så hårdt, at buret har flyttet på sig. Han har gemt sig i samme hjørne i over en time og han vil helst ikke snakke, slikke eller kæle. Han havde fx gemt sig mellem en papkasse og et skab, da vi ville til at sætte ham ind i buret igen. Vi flyttede derfor stille og roligt på papkassen og da jeg ville kæle for ham, fór han afsted hen ad stuegulvet og videre ind på kontoret og ind til hjørnet mellem væggen og skrivebordet. Vi kunne næsten ikke få ham ud igen.
    Han virker i det hele taget meget skræmt og han har vist noget hvidt i øjnene flere gange i dag. Forstår ikke, hvad der er galt med ham? Han er pludselig blevet panisk/angst fra den ene dag til den anden?
    I går fik han klippet negle for første gang, hvilket var en voldsom oplevelse for ham, men med flere pauser undervejs kom vi igennem det og efter en halv time, var han ikke skræmt længere. Men den her ængstelige opførsel startede som sagt allerede i forgårs ud af den blå luft. Hvad kunne grunden være? :/

    1. Kaninhåndbogen

      Det lyder da synd. Det er svært at komme med et bud ud fra din beskrivelse. Men hvis I bor i lejlighed, kan der have været håndværkere i gang i en af lejlighederne, der kan have været en hund osv, som kan have skræmt ham. Han kan også have slået sig og har ondt. Det lyder til at I skal lade ham være i hans papkasse og ikke hele tiden tvinge ham ud. I kan ikke “trøste” ham. Han skal selv lige mærke, at alt er godt igen, og så vil han blive tryg. Det er selvfølgelig ikke den bedste idé at begynde at klippe negle på en kanin, der i forvejen er bange, og specielt da kaninnegle ikke skal klippes så ofte. Lad ham få ro og vis ham, at han kan være tryg, ved at I lader ham være i fred, når han er i sine papkasser og i sit bur. I bærer ikke på ham, vel?

  2. Sally

    Min kanin gemmer sig hele tiden under sit bur og bider mig i hånden når jeg vil kæle med den hvad sker der?
    😨😁

  3. Karina

    Min kanin på 22 uger vil hverken kæles eller være social. Jeg åbner den bur hver dag så den kan løbe rundt på værelser. Den løber under sengen og kommer ikke frem. Når vi er er på værelser løber sen omkring os men hvis vi kæler med den løber den. Folk siger at det er vigtig at vi kæler med den hver dag, men den vil jo ik. Den knurre af os og hopper frem i mod os hvis vi prøver at tage den ud i
    Fra under sengen. Hvad gør vi ?

    1. Kaninhåndbogen

      Din kanin er nervøs og bange, så løsningen ligger i at finde ud af hvorfor den er så utryg. Hvad foregår der på værelset? Er der høj musik? Larm? Uro? Forsøger I at løfte på kaninen?
      Lad din kanin stadig komme ud af buret, men læg dig roligt på gulvet og læs nogle bøger eller lig og halvsov. Og sørg for at der ikke er en masse mennesker i rummet. Én ad gangen. En nervøs kanin synes ikke om at der er 3-4 personer, der alle forsøger at få fat i den. Så ro på. Lig dig ned og ignorer kaninen, så den langsomt tør komme hen og undersøge dig og måske hoppe op på dig. Lad det være sådan den næste 1½ uge. Begynd derefter at sidde på hug med godbidder og giv kaninen. Til at begynde med skal du måske række hånden meget langt ud fordi den ikke vil komme tæt på dig, men langsomt vil den komme tættere og tættere. Om et par uger så kan du gøre det sådan, at den skal hoppe op på skødet af dig for at få godbidderne. Giv dens foderpiller på den måde også.

      Og husk endelig ikke noget med at løfte kaninen ud og ind af buret eller at bære rundt på den. En kanin skal kæles med på gulvet, aldrig på skødet, medmindre den selv hopper op til dig, og det skal den lige lære først.

  4. Amalie Holde Bording

    Hej har næsten lige fået en kanin fra min fætter (tror måske det er en Hollænder) han bliver 3 år til agust. Og er ikke kasteret er det for sent eller?

    1. Kaninhåndbogen

      Det er slet ikke for sent. Overhovedet. Det er jo en kanin i sin bedste alder 🙂 Hollændere er skønne! Ham skal du nok blive glad for 🙂

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>