Print denne Side

Vildkaniner og tamkaniner

Den europæiske vildkanin og tamkaninen adskiller sig ikke væsentligt fra hinanden. Flere århundreders fangenskab har ikke kunne fjerne de naturlige instinkter og adfærden fra den vilde forfader hos tamkaninen.

Rangorden hos tamkaninen

Hos vildkaninen er der en dominerende han, som leder kolonien sammen med sin mage (nogle gange, mager). Det er hans overordnede job at forsvare territoriet.

Også hos tamkaninen er der en rangorden og et stærkt socialt behov.

Det sociale hierarki/rangorden etableres gennem leg, samarbejde og konkurrencer, som sjældent fører til egentlige slåskampe. Gennem rituelle opvisninger kan en ung fremmede hankanin, der ønsker at udfordre den dominerende hankanin, aflæse om han har mulighed for at vinde en reel slåskamp.


Kaninerne kan vise deres styrke på mange fredelige måder: ved at grave, løbe imod hinanden osv. Kaniner vil i høj grad forsøge at undgå slåskampe.

Kaniner, der virkelig forsøger at etablere en rangorden og kæmper om ressourcer, vil dog slås. Det sker dog heldigvis ikke så ofte. Den af kaninerne, der indser, at den ikke vil kunne vinde, udviser en underdanig positur i opvisningen i stedet for at slås.

Har mine to kaniner et hierarki?

To tamkaniner vil sjældent have behov for at etablere en rangorden over for hinanden.  Det er først når du har flere kaniner sammen, at de vil begynde at udvise et socialt hierarki.

Et socialt hierarki er ikke noget negativt, og det handler ikke om at én kanin bestemmer, og de andre trynes og domineres. Et socialt hierarki sikrer, at der er fred og ro og ingen konflikter og slåskampe, og at kaninerne står sammen mod fremmede, der forsøger at tage deres territorium. Det er en måde at få et samfund til at fungere, og er en naturlig del af dyreverdenen (og menneskeverdenen).

Hun- og hankaniner deler ikke samme hierarki, men kan naturligvis slås, hvis de sættes sammen i et bur, hvis der er mangel på ressourcer eller plads. Det handler ikke om dominans, men om kaninens overlevelsesinstinkt.

> Læs mere om sammenføring af kaniner

Vildkaninens to sæsoner

I naturen lever vildkaninen efter en parringssæson, der varer fra februar til juni afhængig af klima og ressourcer.

Omkring december og januar begynder hankaninens testikler at falde ned og interessen for at parre sig begynder hos begge køn. Hunkaninerne bliver fertile.

Hunkaninerne kan finde på at jage hinanden for at sikre sig de bedste redepladser. Særligt i dagene op til en fødsel, hvor hunkaninens hormoner spiller kraftigt ind, kan hun være meget aggressiv.

vildkanin bygger rede

Hankaninerne ændrer også karakter i denne periode. De jager andre hankaniner væk, som kommer for tæt på deres hunkanin(er), da de ikke ønsker andre skal parre sig med deres udvalgte.

Hunnerne holder sig for sig selv i redekamrene, og også hannerne trækker sig tilbage til deres respektive huler i kolonien og holder sig for sig selv. De ellers sociale kaniner holder sig i denne periode primært til deres partnere.

I juni trækker hankaninens testikler sig op, så han ikke længere er fertil, og også hunkaninerne bliver infertile. Strukturen i kolonien ændrer sig fuldstændig i takt med, at hormonniveauet igen falder til det normale. Hunkaninerne er ikke længere fertile eller drægtige, og de har heller ikke længere behov for at forsvare deres redekamre.

Kaninerne samles derfor igen i de større huler, hvor de ligger tæt sammen, slikker og nusser hinanden og er igen alle tæt forbundet og samlet.

Nedenstående billede er fra det anerkendte leksikon Encyclopædia Britannica og viser, hvordan de sociale kaniner lever under jorden. Kaninerne deler huler, undtagen redekamre, og sover også sammen.
Sociale kaniners kolonier

 Tamkaninens konstante parringssæson

Tamkaniner er ikke styret af en specifik parringssæson, men er fertile hele året rundt.

Det betyder faktisk, at tamkaninerne konstant er styret af et højt hormonniveau i modsætning til vildkaninen. Det har den effekt, at de er mere territoriale, mere pirrelige og lider også under et højere stressniveau.

Mange kaninejere vælger at få neutraliseret deres kaniner for at give kaninen en mulighed for at leve i fred og ro ligesom vildkaninerne uden for parringssæsonen.

Vild- og tamkaninens territorium

Kaniner er territoriale dyr – af den simple årsag, at der skal være mad nok til kolonien. Vildkaninen vil altid tage imod fremmede tilflyttere (primært unge kaniner), der kommer til kolonien, medmindre der er mangel på mad i kolonien, eller der i forvejen er for trangt til at der kan bo flere – i så fald, modtages nye kaniner naturligvis med aggression idet det er et spørgsmål om overlevelse.

Kolonier, som er blevet for store, men som ikke har mulighed for at dele sig op eller flytte, justerer deres produktion af unger i forhold til pladsmanglen. I disse perioder går hunkaninerne hen og bliver infertile, også i parringssæsonen. Selvom hankaninerne parrer sig med hunkaninerne, går æggene i sig selv igen. Skulle det ske, at en hunkanin bliver drægtig og får kaninunger, kan hun finde på spise dem. Det handler om overlevelse.

Kaniner har brug for plads. De trives ikke i bure

Jo mindre plads en kanin har til sin rådighed, jo mere aggressiv og territorial vil den være. En burkanin har kun meget lidt plads til sig selv, hvilket er helt unaturligt for den, og det er stik imod dens natur at skulle dele denne plads med en anden kanin, idet dens instinkter fortæller den, at kun én af dem vil kunne overleve på den plads. En del hunkaniner i små bure spiser deres unger af samme årsag.

 

[important]Læs mere:

 

Af mere akademisk research kan anbefales:

  • “Long-term heartrate responses to social stress in wild European rabbits: predominant effect of rank position” af K. Eiserman
  • “The European rabbit: The history and biology of a succesful colonizer” af  Henry Thompson
  • “An experimental study of aggression in captive European rabbits” af Robert Mykytowycz
  • “Cage enrichment for female New Zealand White rabbits” af DL. Brooks
  • “The modification of “traditional” caging for experimental laboratory rabbits and assessment by behavioural study” af P. Gerson
  • “The behaviour of single-caged and group-housed laboratory rabbits” af Morton DB 1993

[/important]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>