↑ Tilbage til Kaniner som kæledyr

Print denne Side

Europæisk vildkanin (Oryctolagus cuniculus)

Der findes 24 vilde kaninracer i verden. Tamkaninens stamfader, den europæiske vildkanin, adskiller sig fra mange af de andre vilde kaniner ved at være et socialt dyr.

Vildkaninen og tamkaninen

De europæiske vildkaniner lever i kolonier, hvor de lever tæt sammen. Her får de ikke blot dækket deres store sociale behov, men kaninerne hjælper også hinanden ved at advare om trusler og holder hinanden soignerede.

Både han- og hunkaninerne beskytter deres territorium mod fremmede, uanset om det er andre kaniner, ræve eller rovfugle. Det er dog primært hankaninen – i større kolonier er der mange hankaniner, her vil det være tale om den dominerende hankanin – som forsvarer kolonien. Hankaninerne er dog også territoriale omkring deres mage under parringssæsonen, ligesom hunkaninerne vil jage andre hunkaniner væk fra deres redekamre.

For at forstå din tamkanin og give den de bedste forhold, må du have lidt baggrundsviden om vildkaninen, som tamkaninen stammer fra.

Læs mere om forskelle og ligheder mellem tamkaniner og vildkaniner.

Vilde kaniner er sociale dyr

Vildkaninen og dens parringssæson

Selvom kaniner er kendt for deres evne til at reproducere, så er vildkaninerne faktisk styret af en parringssæson på kun 4 måneder om året (på de nordlige breddegrader. På breddegrader som New Zealand har kaninerne en parringssæson på 9 måneder). En hunkanin får oftest 3-4 kuld om året.

Kaniner er byttedyr, og dødeligheden i en koloni kan ligge på 99 % nogle steder. En vildkanin lever i gennemsnit kun to år. I løbet af den korte periode skal koloniens overlevelse sikres på trods af en stor dødelighed.  Hunkaniner er skabt til at opveje denne barske virkelighed ved  ikke at spilde nogen æg. En hunkanin udskiller derfor kun æg, så snart en hankanin har parret sig med hende, hvilket kaldes induceret ægløsning.

Hierarkiet blandt vildkaniner

Kaniner lever mange sammen i kolonier. Kaniner er byttedyr og meget sociale og søger derfor sammen i grupper. I de større kolonier er der et bestemt socialt hierarki. Kolonien styres af én dominerende han, som godt kan have flere faste mager blandt koloniens hunner. Blandt de øvrige kaniner er der forskellige grupperinger, hvoraf de også har deres faste partnere og/eller grupper, som de lever tæt sammen med.

Det er sjældent at hun- og hankaniner slås mod hinanden, da de ikke er underlagt det samme hierarki. Hierarkiet er nogenlunde fast, og kolonien er derfor ikke præget af slåskampe, medmindre den dominerende han bliver svækket og en ny unghan eller en fremmed kanin ønsker at overtage territoriet.

Hunkaninerne bliver territoriale under parringssæssonen, da de skal sikre gode redekamre til deres unger og beskytte dem mod fremmede.

vilde kaniner. Hunkaniner lavest i hiearkiet får de dårligste redekamre

Hunkaniner med en god plads i hiearkiet kan finde på at jage andre hunkaniner væk, der kommer for tæt på deres redekamre. Derfor går det ud over hunkaninerne nederst i hierarkiet, når der ikke er nok plads i kolonien.

De lavere rangerende hunkaniner tvinges til at yngle tæt ved indgangen til kolonien, hvor de og deres unger er mere sårbare over for rovdyr.

Slåskampe mellem kaniner

Opstår der decideret slåskamp mellem kaniner kan de blive meget voldsomme – kaniner undgår dog så vidt muligt altid at komme op og slås, da de er byttedyr og er i stor fare for rovdyr, hvis de halter eller er sårede. Dette overlevelsesinstinkt gælder alle byttedyr, ikke kun kaniner. Kaniner har forskellige måder at “slås” på uden at der er tale om fysisk kontakt.

Slåskampe kan opstå på baggrund af territorium, parringspartner eller et godt fodersted. Aggressionsniveauet blandt kaninerne afhænger af flere faktorer, såsom koloniens størrelse og hvor mange flugtruter, der er tilgængelige. Er der ikke mulighed for at flygte, så er kaninen tvungen til at slås.

Vilde kaniner græsser sammen

Voksne kaniner fra kolonier, der er overfyldte, er langt mere aggressive end kaniner i områder med færre kaniner. Jo dårlige livsvilkår, jo mere aggressive er vildkaninerne over for hinanden i det de instinktmæssigt gør hvad de kan for at overleve og sikre deres egne kuld.

I et omfattende forskningsprojekt af Robert Myktowycz om vildkaniner satte man tamkaniner ud til vilde kaniner. Projektet viste at tamkaniner ikke er nær så aggressive som vildkaniner. Formentlig er dette i løbet af årene blevet opdrættet væk.

Vildkaninernes kolonier

Vildkaninerne graver gangsystemer under jorden, hvor de lever. Gangene er komplekse og består af huler med forskellige funktioner. Kolonien udvides hovedsageligt af hunnerne, når de graver redekamre til deres kuld sidst i drægtighedsperioden.

Størrelsen på en koloni kan variere fra et enkelt par til op til hundredvis af kaniner, og kaninerne bevæger sig sjældent væk fra deres territorium. Fremmede kaniner bliver modtaget fjendtligt, men unge kaniner vil dog oftest få lov til at bosætte sig og blive en accepteret del af kolonien. Det sker tit, når en koloni bliver for stor, at de unge hanner afvises af kolonien, hvor de er født, og må finde sig en ny koloni.

Nye kolonier opstår også når et kuld er stort nok til at flytte ud og redekamret står tomt.  Hvis hulen er et stykke fra centrum af kolonien, sker det, at den bliver udgangspunkt for en ny koloni, som kaninerne i det område af gangsystemet starter op.

Nedenstående billede er fra det anerkendte leksikon Encyclopædia Britannica og viser, hvordan de sociale kaniner lever under jorden. Kaninerne deler huler, undtagen redekamre, og sover også sammen.
Sociale kaniners kolonier


Læs mere

  • Long-term heartrate responses to social stress in wild European rabbits: predominant effect of rank position” af K. Eiserman
  • “The European rabbit: The history and biology of a succesful colonizer” af  Henry Thompson
  • “An experimental study of aggression in captive European rabbits” af Robert Mykytowycz
  • Den store kaninbog” af Marit Emilie Buseth
  • Læs også disse  forskningsartikler

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>