↑ Tilbage til Neutralisering af kanin

Print denne Side

Kræftrisiko hos kaniner

60-80 % af intakte hunkaniner dør af kræft inden de bliver 4 år. En rigtig trist statistik, der kun kan undgås ved at sterilisere hunkaninen. Er din kanin intakt, er det vigtigt at kende til risikoen for kræft hos hunkaniner.

Kræft hos hunkaniner

Den mest udbredte kræftform hos hunkaniner er livmoderkræft. Forekomsten af denne kræfttype stiger med alderen hos hunkaniner, og undersøgelser har påvist at 80% af hunkaniner over 4 år har udviklet kræft.

Særligt Greene’s undersøgelse fra 1941 har sat stor fokus på risikoen for kræft hos intakte hunkaniner. 849 2-årige hunkaniner af 14 forskellige racer blev undersøgt, hvoraf 145 af dem havde kræft. Det var hovedsageligt Hollænder-racen, der var hårdest ramt. Alle kaninerne blev obduceret.

Konklusionen på undersøgelsen var: ”Hvis en hunkanin når at blive 5 år, hvilket der ikke er stor chance for, er sandsynligheden for at den har udviklet kræft, når den bliver 7 år, statistik overvældende”.

Kræft hos hankaniner

Intakte hankaniner kan godt få kræft i testiklerne, men da dette ikke er helt så almindeligt, som kræft hos intakte hunkaniner, er der ikke så meget fokus på det. Men ligesom ved hunde, katte og mennesker er der altid en risiko, man skal være opmærksom på.

Tegn på kræft

Tidlige tegn hos avlskaniner er:

  • Begrænset avlssucces, såsom infertilitet, resorption, dødfødsler, små kuldstørrelser eller nogle gange manglende interesse for de nyfødte unger.

Tidlige tegn hos kælekaniner er:

  • Blodigt udflåd
  • Blod i urinen
  • Knuder på mælkekirtler
  • Aggression
  • Vægttab
  • Hængende maven (ascites)

Ved fremskreden kræft er tegnene:

  • Nedsat appetit
  • Vægttab
  • Depression/sløvhed
  • Vejrtrækningsproblemer

Behandling af kræft hos kaniner

Kræft hos hunkaniner i reproduktionsorganerne kan behandles ved sterilisering, hvis kræften kun er begrænset til livmoderen. Har kræften spredt sig, er prognosen for helbredelse ikke god.

Kemoterapi har ikke haft effekt på kaniner med livmoderkræft.

Normalt anses kræft hos hunkaniner i reproduktionsorganerne som en langsomt fremadskridende sygdom. Sygdommen udvikler sig i løbet af 12-24 måneder. I en undersøgelse af over 80 tilfælde af livmoderkræft hos hunkaniner var tiden fra kræft blev opdaget til kaninen døde 5-20 måneder, i gennemsnit 12 måneder. Hos kaniner, der havde haft livmoderkræft i mere end et år, havde kræften spredt sig hos dem alle.

Forebyggelse af kræft hos hunkaniner

Sterilisering af hunkaninen er den eneste effektive måde at beskytte sin kanin på.

Er der årsager til at kaninen ikke skal steriliseres, bør hunkaninen undersøges af en dyrlæge 2 gange om året så snart den bliver 3 år for at kunne opdage sygdommen i tide.

Undersøgelser har påvist, at det ikke gør nogen forskel om hunkaninen har født unger eller ej.

Større kræftrisiko ved nogle kaninracer

Undersøgelser har vist, at visse kaninracer er i højere risiko for at udvikle kræft i reproduktionsorganerne.

Følgende racer har høj risiko:

  • Tan
  • Havana
  • Hollænder
  • Himalaya
  • Rex
  • Beveren
  • Engelsk vædder

En undersøgelse af Greene og Strauss i 1938 påviste, at visse genetiske linjer er mere tilbøjelige til at udvikle livmoderkræft. Også andre forskere har peget på, at det synes at være genetisk. Dette er noget man som avler bør være opmærksom på.

Videnskabelige undersøgelser

  • To undersøgelser fra henholdsvis 1994 og 2004 har vist en øget risiko for kræft i reproduktionsorganerne på 50-80% for hunkaniner over 3 år (Hillyer samt Healtley)
  • I en undersøgelse af Saito i 2002 blev 47 kaniner undersøgt, der påviste at livmoderkræft viste sig hos kaniner i 2-års-alderen og op til 7½ år, men den største risiko er i 4-5 års alderen.
  • I en undersøgelse (Greene og Strauss, 1938) af mere end 80 kaniner blev der ikke fundet livmoderkræft i hunkaniner under 2 år. 20% af hunkaninerne på 3 år havde livmoderkræft, 44% af de 4-årige hunkaniner havde udviklet kræft og 15% af de 5-årige. Den gennemsnitlige alder for kaninerne, når kræften blev opdaget, var 45 måneder (næsten 4 år).

 

[important]Kilder:

  • Hillyer, E.V. ”Pet rabbits”
  • Greene, H.S.N. & Strauss, J.S. ”Uterine adenomata in the rabbit. I. Clinical history, pathology and preliminary transplantation experiments”
  • Paré, J.A. & Paul-Murphy, J. “Disorders of the Reproductive and Urinary Systems
  • Bishop, C.R “Reproductive medicine of rabbits and rodents”
  • Saito, K., Nakaniski, M. & Hasegawa, A. “Uterine disorders diagnosed by ventrotomy in 47 rabbits”
  • Weisbroth, S.H. “Neoplastic Diseases”
  • Healtley, J.J. & Smith, A.N. “Spontaneous neoplasms of lagomorphs”
  • Reusch, Brigitte ”Urogenital system and disorders”
  • Harcourt-Brown, Frances “Textbook of Rabbit Medicine”

[/important]

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive offentliggjort. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>