↑ Tilbage til Kaniner som kæledyr

Print denne Side

Daglig pasning af kaniner

Den daglige pasning af kaniner består ikke kun af friskt vand, frisk hø/græs, grøntsager og evt. kaninpiller. Det handler også om at tjekke om kaninens afføring er i orden, om den tisser som den skal, at neglene ikke trænger til at blive klippet, og at hvis den er i fældningsperioden, at den bliver redt. 

Korrekt fodring

Det er vigtigt, at kaniner får en kost, der er tilpasset deres fysiske behov. Nogle kaniner har tendens til kalkaflejringer i blæren. Et mere og mere almindeligt fænomen. Desværre er det svært at behandle, og i Danmark vælger de fleste dyrlæger at aflive. En kost med korrekt balance mellem kalcium og fosfor kan forebygge problemerne.

Derudover har kosten også en betydning for tandproblemer samt fordøjelsen hos kaniner.

Læs mere om korrekt fodring.

Tandproblemer

Flere og flere kaniner får desværre problemer med deres tænder, hvilket gør, at de får svært ved at spise. Man kan gøre meget for at forebygge problemet ved at fodre korrekt, men nogle kanintyper har desværre anlæg for forvoksede fortænder uanset kost. Tandproblemer kan også opstå ved at kaninen har rusket for hårdt i tremmerne i buret og dermed knækket eller beskadiget en tand.

Læs mere om tandproblemer hos kaniner.

Klipning af negle

At klippe kaninens negle kan give mange kaninejere nervøse trækninger. Men det er faktisk ikke så svært, når man først har fundet teknikken. Det vigtigste er blot at undgå at klippe nerven som ligger et stykke over blodåren.

Få vejledning til hvordan du klipper kaninens negle.

Løft kaninen korrekt

Kaniner bør som udgangspunkt ikke løftes og bæres rundt på, men der kommer jo altid tidspunkter, hvor man skal have fragtet kaninen fra A til B eller tage den op for at undersøge den. Det er dog ikke ligegyldigt, hvordan man løfter en kanin.

Få vejledning til hvordan man løfter og IKKE løfter en kanin.

 

14 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Mette riber

    Hvad med grene, som mine kaniner elsker. Tørrede eller friske? Det er æblegrene. Ellers får de masser af hø og græsser ude næsten hver dag.
    V. H. Mette

    1. Kaninhåndbogen

      Friskt er altid bedst. Udover æblegrene kan du også give pilegrene og hasselgrene, de er meget populære hos kaniner.

  2. Signe

    Kan en kanin trives i lejlighed(bur indenfor men også i hænder og på gulvet) og så komme med i sommerhus i weekender og ferier? Hvor den så kunne have et større bur og adgang til græs under buret/løbegård eller hvad det hedder?

    1. Kaninhåndbogen

      Ja, det vil en kanin helt sikkert 🙂 Bare sørg for at dens løbegård i sommerhuset altid er placeret opad nogle buske eller med en busk i løbegården, så din kanin føler sig tryg. Tag også gerne dens papkasser med, som den kan løbe ind i, og som den genkender. Kaniner er byttedyr, så de kan godt lide at alting er som det plejer, det før dem til at føle sig trygge, så tag alt med, som den er vant til, og sørg for gemmesteder.

      1. Signe

        Tusind tak for svar. Har nu alligevel lige lidt ekstra spørgsmål ☺️ Hvad med temperaturforskellen? Kan den godt klare det?

      2. Kaninhåndbogen

        Hvor store temperaturforskelle vil der være? 10 graders forskel vil være fint.

  3. Thomas

    Jeg har hørt at kaniner godt igen lide rødbeder, men er det selve rødbeden eller bladene?

    1. Kaninhåndbogen

      Begge dele! 🙂

  4. Lisa

    Hej
    Kan man have en kanin udenfor på altanen hele året, hvis buret er godt isoleret og selvfølgelig ikke ved ekstrem kulde.

    Jeg er blevet tilbudt en hankanin unge, som er begyndt at strinte, måske fordi den går med sin søster.
    Kan man regne med at det går over, eller skal den cuttes.

    Jeg er selv fra landet, men har boet mange år i byen og det er min datters ønske at få et kæledyr.

    1. Kaninhåndbogen

      Ja, det kan man sagtens. Hankaninen strinter, fordi han ikke er kastreret, og fordi han skal imponere den dejlige hunkanin, han går sammen med (også selvom det er hans søster). Det er en del af deres parringsritual. Så ja, det vil ikke være et problem.

  5. arnamineq

    Hej
    Jeg kom til at træde på min løvehoved blanding kanin på kroppen. Siden (nu onsdag aften) Kaninen kan gå men på en mærkelig måd, den spiser og drikker fint. Hun kan ikke rigtig vaske sig sin ansigt. Hvad skal jeg gøre? Jeg har ikke mulighed til at tag på dyrlægen grundet vi har ikke dyrlæge i sydgrønland

    1. Kaninhåndbogen

      Din kanin har formentlig forstuvet benet eller brækket det. Det er jo ikke det spørgsmål, der kommer flest af, men du er ikke den eneste, der har stået i sådan en situation – prøv at se her: http://www.threelittleladiesrabbitry.com/brokenleg.php
      Din kanin spiser fint og drikker fint, og den bevæger sig jo tydeligvis også rundt, så det tyder på, at den ikke har har stærke smerter i hvert fald, måske mest ømhed. Vil dyrlægerne udskrive recepter på medicin uden at se dyret, når nu forholdene er som de er? For så kan du jo høre om du må få lidt metacam. Hold din kanin i ro i hvert fald. Lad den være i buret i en uges tid og se om det ikke hjælper.
      Vil dyrlægerne give konsultation over telefonen, for så kan du prøve at høre dyrlægen hvad han/hun siger?

  6. Noah

    Hejsa

    Vi fik en dejlig huskanin i januar. Han trives og er meget glad, kælen og tillidsfuld. Vi overvejer at tage på sommerferie, men dette vil indbære, at vi er væk hjemmefra i 16 dage. Vi synes ikke at han skal være så meget alene i huset, hvis der kun kommer nogle for at fodre ham 2 gange om dagen. ( Han er vant til meget selskab hver dag og trives bedst med det)(Han er tryg, når vi er der, men holder sig mere for sig selv hvis der er besøg). Vi har fået tilbudt at nogle tæt på os gerne vil have ham boende imens vi er afsted. Dog kan han ikke der være løs huskanin, men han kan få hans base med som vi kan sætte en større løbegård rundt om. Dem der skal passe ham kan også komme flere gange inden ferien så han vænner sig til deres stemmer. Vil dette være meget stressende for ham altså at blive passet ude så længe? Vil han hurtigt genkende hans hjem og os, når han kommer hjem igen ? Vi vil gerne gøre det bedste for ham. Tak for din tid og svar.

    1. Kaninhåndbogen

      Det lyder som en rigtig god løsning at han bliver passet hos nogle andre i den periode. Kaniner kan desværre rigtig hurtigt blive alvorligt syge, og kun at blive tilset hurtigt 2 gange om dagen er ikke godt. Så det lyder fint. Hvis han har alle sine ting med, og de ikke begynder at bære rundt på ham, larmer omkring ham osv, så skal han nok klare sig fint 🙂 Han vil absolut kunne genkende jer og jeres hjem. Kaniner kan skam huske personer i flere år.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>