Print denne Side

Kaniner som kæledyr

Kaniner er et populært kæledyr i Danmark. Og med god grund. For en kanin er nysgerrig, legesyg og kan let trænes til at bruge en kattebakke, så den kan løbe frit i hjemmet. Det er et intelligent, socialt dyr, som har brug for opmærksomhed og kæl, og som ofte vil rende i hælene på dens familie. Men kaninen er desværre også et misforstået kæledyr. Mange kaninejere indser efter kort tid, at kaninen ikke er det kæledyr, de havde forventet.

Er kaninen et kæledyr for mig?

Desværre ser vi alt for ofte kaniner sidde i bure i baghaven eller i skure. Naturligvis ønsker ingen kaninejer at lade sin kanin mistrives, men det ses alt for ofte på grund af manglende viden. Kaniner er sociale og aktive dyr, som ikke får deres behov tilfredsstillet i et bur. Det er også svært for kaninejer og kanin at udvikle et forhold til hinanden, når sandheden er, at kaninejeren sidder inde i stuen, mens kaninen er i sit bur i haven. 1 times underholdning om dagen er på ingen måde nok til at kompensere for 23 timer alene i et bur.

Uden mulighed for selskab, aktivering eller motion, falder kaninen hen i en apatisk tilstand eller i andre tilfælde udvikler aggressiv adfærd på grund af frustrationer. Det er en ond cirkel for hvem gider gå ud og underholde et dyr, der bare sidder i hjørnet af buret og kigger tomt ligeud eller endda bider?

Så gør dig nogle tanker inden du køber en kanin om du virkelig kan dække dens behov og give den et godt liv. Måske er det et helt andet type kæledyr, der er det rigtige for dig?

Læs om kaniner inden du køber

Mange nye kaninejere bliver overraskede over at finde ud af, at kaniner ikke er det lette kæledyr, som mange påstår. Og at kaniner er dyre i drift med hø, grøntsager, neutralisering og dyrlægeregninger. Desuden bør kaniner aldrig holdes alene, så det kræver, at der er plads til flere kaniner – og ikke mindst tid til at sørge for at de er tamme. Dertil kommer, at kaniner har en medfødt stærk trang til at gnave.

Små børn og kaniner fungerer sjældent sammen. Kaniner er skrøbelige og kan ikke lide at blive båret rundt på. Mange af dem bider fra sig, når de bliver løftet. Det betyder, at al interaktion foregår på gulvet, hvilket man fra starten skal indstille sig på. Leder du efter et dyr, der kan løftes op og kæles med, er det derfor ikke en kanin, du skal anskaffe dig.

5 kommentarer

Spring til kommentar-formularen

  1. Nynne

    tak nu ved jeg at kaninen er mit livs dyr

  2. salina

    Min Kat har fået lopper og overført dem til min kanin, hvilke loppemidler kan kaniner tåle??

    1. Kaninhåndbogen

      Loppemiddel er jo noget juks, så forsøg altid at forebygge først. Kaniner kan blive behandlet med Advantage, Stronghold eller Program.

  3. Winnie Holm

    Hej.
    Jeg har desværre siddet og skrevet et langt kommentar og efter at have trykket på tilføj kommentar er detpist væk. 🤥
    Nu stiller jeg bare spørgsmålet?
    Når kaniner bygger huler og tunneller er det så fremgangsmåden at de fylder munden med sand og jord og fjerner det til et andet sted. Her snakker jeg om at hele gulvet i vores kaninhus bliver fyldt op med 3-4 cm?
    Der er ca. 2-3 m i afstand. Og der går ikke en uge såligger det der igen.
    Jeg undrer mig virkelig.
    Mvh
    Winnie

    1. Kaninhåndbogen

      Nej, det er absolut ikke fremgangsmåden. De plejer at glatte bunken af jord helt ud i området omkring hullet. Så de graver op og så glatter, og glatter og glatter de, så det bliver jævnt omkring.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Disse HTML koder og attributter er tilladte: <a href="" title=""> <abbr title=""> <acronym title=""> <b> <blockquote cite=""> <cite> <code> <del datetime=""> <em> <i> <q cite=""> <s> <strike> <strong>