Kaninhåndbogen

Kaniner som kæledyr

  • Øg font størrlesen
  • Standard font størrelse
  • Mindsk font størrelsen
Home Kaninsikring af hjemmet
Email Udskriv

Kaninsikring af hjemmet

Kaninsikring af hjemmet er en del af at leve med en kanin i huset. Det er naturligt for kaniner at bide i møbler, gulvtæpper og ikke mindst ledninger.  Særligt teenagekaniner kan være slemme til at undersøge alt med tænderne. En kombination af lømmelalder og en stor nysgerrighed gør, at teenagekaninen kan være lidt af en udfordring, hvis ikke hjemmet er sikret ordentligt. Men alt kan læres. Både hos kaninejer og kanin.

Derfor gnaver kaniner

Det er helt naturligt for kaniner at gnave og ikke noget man kan gøre noget ved. Kaninernes tænder vokser 5 cm om året og skal slibes ned hele tiden for at de ikke skal vokse ind i munden. Derfor har kaniner et helt naturligt behov for at gnave i ting, hvilket du som ejer skal sørge for at de kan. Det nytter ikke noget at fjerne de ting, kaninen ikke må gnave i, hvis den ikke får tilbudt et alternativ.  

Samtidig ligger det naturligt i kaniner at gnave rødder over, når de graver tunneller ud eller vedligeholder dem, og særligt derfor har kaniner en forkærlighed for ledninger.

Intakte kaniner gnaver mere

Teenagekaniner, der er nysgerrige og skal undersøge alt med tænderne, er særligt slemme når det gælder ødelæggelse af inventar. De vokser dog heldigvis hurtigt ud af det, og de fleste voksne kaniner - som er aktiveret, neutraliseret og har selskab - har ikke noget større behov for at gnave i andet end deres papkasser og friske grene.

Er din kanin ikke neutraliseret, vil den dog sandsynligvis ikke vokse sig fuldstændig fra det, da det dermed ikke længere handler om nysgerrighed, men om hormonal betinget adfærd. Særligt intakte hunkaniner har et stort behov for at gnave og grave, men også intakte hankaniner kan have behovet.

Gode tips til kaninsikring

  • Fjern ledninger

    Som udgangspunkt gnaver kaninen kun i ledninger, der er i vejen. For den er det instinktivt trærødder, der er i vejen i dens underjordiske tunnel. Det vil sige, at ledninger, der ligger i vejen bag sofaen, bag et skab osv sandsynligvis vil blive gnavet i stykker. Ledninger, der ligger frit fremme, får til gengæld oftest lov at ligge uberørt fremme - men tag dog ikke chancen medmindre du kender din kanins tilbøjeligheder. Måske er din kanin den nysgerrige type, der lige skal smage lidt på det hele. Andre kaniner bliver irriteret, hvis noget ligger lige dér, hvor de har tænkt sig at lægge sig – og så skal det bare destrueres med det samme. 
  • Lær din kanin at kende

    Du lærer hurgtigt hvad din kanin lader ligge og hvad den ikke accepterer på sin vej. Man lærer mildest talt hurtigt at rydde op efter sig og holde et pænt hjem - ellers skal i hvert fald teenagekaninen nok minde én om, hvorfor det er vigtigt at rydde op.

  • Opdrag kaninen

    Fjern kaninen fra gerningsstedet med det samme, hvilket oftest kan være en straf i sig selv. Straf aldrig kaninen med slag eller hårde ord. En kanin kan også lære kommandoen 'Nej'. Sig nej, når den gør noget forkert, flyt den øjeblikkelig og den vil lære, hvad nej betyder. Stopper den med hvad den var i gang med, så ros den og giv en godbid. Du kan også vise din utilfredshed med to hurtige bank i gulvet. Tit hjælper det også at være på forkant og så snart kaninen nærmer sig det forbudte, så kald den til dig i en lys og lokkende tone og ros den, når den kommer. 
  • Sørg for at kaninen ikke keder sig

    Hvis din kanin er aktiveret, neutraliseret, har legetøj og bliver underholdt af en anden kanin vil sandsynligheden for, at den laver ulykker være minimal. Kaniner er oftest destruktive, når de keder sig. Kan din kanin lide at grave i planterne, så giv den en papkasse med sammenkrøllede aviser, hø og godbidder i. Kan din kanin lide at gnave, så sørg for at den har nye grene at gnave i hver uge og masser af papkasser som løbende udskiftes.
Alle kaniner en gnavetrang, som skal dækkes ved hjælp af hø, grene og papkasser.
Eksempel på sikring af ledninger bag tv og stereoanlæg
 

Unoder sker hurtigt

De kan dog undgås:

  • Sprøjt ledningerne med parfume
  • Smør dem ind i citronolie eller løg
  • Køb evt. Critter Cords

Kaninforum

Er dit spørgsmål ikke besvaret i www.kaninhaandbogen.dk, så stil det på kaninforummet og få et hurtigt svar fra andre:

Gå til kaninforum