| Alaska kanin |

|
På trods af dens navn blev Alaska-kaninen fremavlet i Tyskland for at skabe en kanin, der kunne bruges som pels- og kødkanin Formålet var, at dens pels skulle ligne pelsrævenes fra Alaska, som på daværende tidspunkt var i høj kurs. Den er skabt ud fra Argente og Himalaya-kaniner.
Det er en kompakt mellemstørrelse kanin på 3-4 kg.
Den findes kun i sort.
|
| Angora kanin |
 |
Angora er en af de ældste kaninracer og blev oprindelig opdrættet pga. deres uld.
Der findes 4 typer angorakaniner: Engelsk Angora, Fransk Angora, Satinangora og kæmpe Angora.
De vejer mellem 2-5,5 kg. De er kendt for at være aktive, legesyge og meget sociale kaniner. De er dog ikke lette kæledyr, da deres pels kræver meget pelspleje, og de har stor risiko for at få problemer med hårboller.
|
| Argente kanin |

|
Der findes 4 typer Argente-kaniner. De er kendt for at være gode kælekaniner på grund af deres rolige temperament, men er dog temmelig sjældne.
Argente-kaninerne blev fremavlet i 1600-tallet.
Argente Creme vejer ca. 2 kg og har en skinnende pels med orange undertoner og en cremefarvet pelsfarve. Argente Champagne vejer ca. 3,5 kg. De fødes sorte og den blå-hvide farve kommer først senere. Argente Noirs vejer lidt under 3 kg. De har grå-blå pels og udprægede mørkebrune øjne. Argente Bleus og Bruns vejer lidt under 3. kg og har en meget skinnende pels og oprejste korte ører. Bleu har en blå farve, mens Brun en dyb brun farve.
|
| Belgisk hare |
 |
Den belgiske hare blev fremavlet for at ligne den vilde hare mest muligt, og den menes at være en blanding af tamkaniner og vilde europæiske kaniner. Den er derfor ikke en kælekanin på samme måde som andre kaninracer.
Den anses for at være en af de mest intelligente kaninracer og kræver meget plads at røre sig på. Den kan være noget nervøs af sig og er meget opmærksom. Den har et højere stofskifte end andre kaninracer.
I 1917 holdt racen op med at være helt så populær, da det var svært at bruge den som kødkanin. Den er i dag meget populær som udstillingskanin, hvilket umiddelbart virker paradoksalt i forhold til dens temperament og behov.
|
| Belgisk Kæmpe |
 |
Belgisk Kæmpe stammer fra Belgien og har været kendt siden 1825. Den stammer fra flere kaniner, særligt kødkaniner, men også den belgiske hare.
Dens minimumvægt er 5 kg, men ligger oftest på over 7 kg.
Belgisk Kæmpe er kendt for at være en rolig, afslappet kanin og dermed også meget blid og tolerant. Der er dog risiko for, at de kan blive nervøse ved forkert pasning, og derfor anbefales de kun til erfarne voksne kaninejere.
|
| Californian kanin |
 |
Californian kanin blev fremavlet i 1920'erne i USA med henblik på at være en god kødkanin med en fin pels. Den er i dag den anden mest populære kødkanin i verden.
Den vejer mellem 3,5 og 5 kg. Den har lyserøde øjne.
Californian kanin er en krydsning af Himalaya-, Chinchilla- og New Zealand-kaniner.
|
| Chinchilla kanin |
 |
Chinchilla-kaninerne opstod i Frankrig som en kødkanin. Den er derfor hurtigvoksende og får store kuld.
Den er mere kompakt og rund i formen end andre kaniner. Den har ikke brug for så meget pelspleje. Pelsen er speciel med skiftende grå og hvide hår, som giver et helt særligt udseende.
|
| Dværghare |
 |
På grund af dens størrelse forveksles dværgharen ofte med hermelinen, selvom dværgharen er en smule større og har et mindre rundt hoved. Der findes dog flere forskelle på de to racer, såsom pels, kropstype og farve.
Dværgharen er en engelsk race, der blev fremavlet i 1880'erne. Til at starte med blev den kun avlet som albino, men findes i dag i flere farver.
Dværgharen siges at være temperamentsfuld. Den er meget livlig og anbefales ikke som kælekanin.
|
| Dværgvædder |

|
Dværgvædderen har sin oprindelse i Holland. Racen blev originalt opdrættet af Adrian de Coock som fik den optaget i den hollandske standard i 1964.
Dværgvæddere som bliver avlet til udstilling har en vægt mellem 1,4 og 1,9 kg. mens dværgvæddere avlet med henblik på at være hopkaniner ofte er tungere og vejer op til 2,5 kg.
Dværgvædderen er en blid og kælen kaninrace, men også temperamentsfuld. Den er let at træne og er en god begynderkanin. Man skal som kaninejer dog være opmærksom på at dværgvædderen er en meget livlig og aktiv kanin. Som hopkanin kræver dværgvædderen en hel del af sin fører da alt helst skal gå meget stærkt.
Dværgvæddere er meget madglade og man skal være opmærksom på at de ikke bliver overvægtige.
|
| Engelsk Schecke |
 |
Den engelske schecke har været avlet i over 150 år, og det siges, at den perfekte engelske schecke endnu ikke er blevet født.
Opdrættere arbejder meget for at få de helt rigtige pletter de helt rigtige steder. Ud af et almindeligt kuld, vil 25% have en solid farve, 25% vil have delvise pletter og 50% vil have de påkrævede pletter. Kaniner med delvise pletter har ofte en markering, der ligner et moustache og kaldes derfor for Charlie (Charles Chaplin).
Vægten ligger mellem 2,5 og 3,2 kg, og den siges at være en morsom, livlig kanin.
|
| Fransk vædder |
 |
Den Franske Vædder har været kendt siden 1700-tallet og menes at være en blanding af vædder og Belgisk Kæmpe. Dens kendetegn er hængeørerne og derudover dens kraftige krop.
Den mest almindelige farve er vildtgrå, men de findes også i grå, hvid, chinchilla og i kappetegnet. En Fransk Vædder vejer over 5,5 kg.
Lige som den Belgiske Kæmpe er den Franske Vædder kendt for at være en rolig, afslappet kanin og dermed også meget blid og tolerant. Der er dog risiko for, at de - ligesom andre kaniner - kan blive nervøse ved forkert pasning, og derfor anbefales de kun til erfarne voksne kaninejere pga. størrelsen.
|
| Hermelin kanin |
 |
Hermelinen er i modsætning til de fleste andre kaninracer ikke brugt som kød- eller pelsdyr pga. deres størrelse. Hermelin er primært avlet til udstillingsbrug.
Hermelinen er opstået ved at blande dværgharen med små vilde kaniner. Efter flere års arbejde, opstod den meget lille kaninrace, som findes i flere farver og aftegninger.
Hermelinen har en meget speciel krop med proportioner, der ikke helt passer sammen. Opdræt af de helt små racer har øget risikoen for tandproblemer hos kaninerne. Man skal som ejer af en hermelin eller hermelin-blanding derfor være opmærksom på tandproblemer.
Hermelinkaninen vejer mellem 0,8 og 1,3 kg. De har ry for at være nervøse.
|
| Hvid Land kanin |
|
Hvid land er en dansk kanin, der blev fremavlet af den første formand for Dansk Kaninavlerforening i starten af 1900-tallet.
Den er hvid med røde øjne og er en decideret kødkanin, som derfor vokser hurtigt og får store kuld.
|
| Hollænder kanin |
 |
Hollænderen er en af de mest populære kælekaniner. De er gode til kaninhop, er udadvendte og ikke nervøse i det og derfor populære som kæledyr.
På trods af navnet er racen opstået i England, men stammer fra en belgisk race ved navn Petite Brabancon.
Den findes flere farver, men hvid/sort er den mest almindelige farve. Den vejer mellem 2,5 til 3,2 kg
|
| Japaner kanin |
 |
Japaneren er en meget særpræget kanin, som er let genkendelig. Den er fremkommet i Frankrig og beskrives af kaninejere som en nysgerrig, rolig og social kanin.
Pelsen er to-farvet med skarp opdeling i ansigtet hvor ørerne har den modsatte farve. Fødderne har også skiftende farve.
Den vejer mellem 3 og 4 kg.
|
| Løvehoved kanin |
 |
Løvehoved kanin er en nyere race, og de falder derfor stadig lidt forskelligt ud. Som udgangspunkt har de alle en manke omkring halsen. Afhængig af generne kan kaninen have en dobbeltmanke, en enkelt eller slet ingen. Nogle løvehoveder mister deres manke som de bliver ældre, mens andre får mere.
Løvehoveder med dobbeltmanke har en manke hele vejen rundt om hovedet og nogle har lidt ekstrapels omkring bagbenene, hale og hofter, som anses for at være udstillingsfejl.
Løvehoveder med enkeltmanke har en manke rundt om hovedet, på kinderne, ører og nogle gange på brystet.
Løvehoveder uden manker ligner almindelige kaniner og bruges ikke i avl. Løvehoveder siges at være lidt nervøse ligesom hermelinerne.
|
| Rex kanin |
 |
En rex kanin er en korthåret kanin med en meget blød pels, som føles som fløjl. Pelsen findes i flere farver, hvoraf dalmatiner-tegningen er temmelig almindelig.
Rex kaninen opstod i Frankrig i 1919, som en genfejl. På grund af dens størrelse og den korte pels er racen ikke så populær som kød- og pelskanin, og bliver derfor primært holdt som kæle- eller udstillingskanin.
Den siges at være en af de mest intelligente kaninracer, og ejere af rex huskaniner siger, at de er lette at sammenføre med andre kaniner. I USA bruges rex kaniner ofte som fosterforælder til forældreløse kaniner. På grund af deres legesyge, intelligente og rolige temperament, beskrives de oftest som kattelignende kaniner.
|
| Thüringer kanin |
 |
Thüringer er opkaldt efter en lille by kaldet Thuringia og var ikke en anerkendt race, før den blev forædlet af Charles Maul, da han krydsede racen med Belgiske Kæmper. Den er dog oprindelig fremavlet som en blanding af Himalaya- og Argente-kaniner.
Thüringerkaninen er kendt for at have et meget roligt og tolerant sind.
Den vejer mellem 3 og 4 kg.
|