Encephalitozoon cuniculi (E. Cuniculi)

E. cuniculi har været et af de store emner inden for kaninsundhed de seneste 10 år. Det er også et af de mest kontroversielle emner. Mange eksperter er overbevist om, at E. cuniculi er et omfattende problem blandt kaniner, og at sygdommen ligger til grund for en lang række sundhedsproblemer hos kaniner. Andre dyrlæger mener i stedet, at denne parasit sjældent forårsager alvorlige problemer.

Faktum er, at E. Cuniculi er meget almindelig i tilsyneladende sunde indekaniner, og det er derfor nærliggende at tro, at E. Cuniculi kan forårsage alvorlige problemer, men kun hos et begrænset antal af de smittede kaniner.

Hvad er E. Cuniculi?

E. Cuniculi er en parasit - en lille protozo, der lever inde i kroppens celler.

Hvor almindeligt er den?

Forskellige undersøgelser tyder på, at op til 80% af sunde kaniner bærer Encephalitozoon Cuniculi i deres krop, uden nogensinde at udvise kliniske symptomer på sygdommen, og uden sygdommen udvikler sig. Kun hos nogle få kaniner giver parasitten alvorlige symptomer - formodes det.

Hvordan smitter den?

Smittekilden synes at være direkte: fra kaninmoderen til hendes kuld. Muligvis kan kaniner også smitte hinanden via urin og afføring, men risikoen er ikke nær så stor, da der er talrige eksempler på, at kaniner med E. Cuniculi har boet sammen med andre kaniner uden nogensinde at smitte dem.

Nogle kilder mener dog, at en kanin smitter i op til 3 måneder efter infektionen igennem sporer i sin urin.

Hvad sker der, hvis en kanin smittes?

Når en kanin er først smittet, optages parasitten i tarmene. Når parasitten er kommet ind i kroppen, spreder den sig ud til andre organer, især nyrer og hjerne, hvor den forårsager læsioner kaldet "granulomer". Selvom det lyder alvorligt, så er det den generelle opfattelse indtil videre, at de fleste smittede kaniner kan leve ganske godt uden nogensinde at få problemer med deres parasit og granulomerne, der er opstået deraf.

Nogle dyrlæger mener dog, at kaninen vil få problemer i takt med at den bliver ældre. På grund af manglende viden omkring parasitten er det endnu svært at kende konsekvenserne.

Hvilke problemer kan E. Cuniculi forårsage?

Nyregranulomer er normalt harmløse, selvom nogle kaniner udvikler lettere kronisk nyresvigt, hvilket udviser sig ved øget tørst samt vægttab. Kaniner kan sagtens leve et godt liv med nyreproblemer og kræver ikke behandling. Det er læsionerne i hjernen, der skaber de største problemer.

Antallet af mulige neurologiske reaktioner er talrige, men nogle eksempler er:

• Kramper (anfald)
• Rystelser
• Torticollis
• Svage bagben (ataksi)
• Koma
• Inkontinens (forårsaget af læsioner i det centrale nervesystem).
• Tab af balance

E. Cuniculi kan også påvirke øjnene. Hvis ufødte kaninunger er blevet inficeret via moderkagen, kan der udvikles granulomer omkring linsen og give problemer efter fødslen. Inficerede kaniner har undertiden hvide pletter i øjet. Derudover kan parasitten forårsage grå stær, betændelse i øjet, øjentrækninger og andre neurologiske symptomer.

En af vanskelighederne ved at bestemme, om E. Cuniculi er årsagen til eventuelle problemer hos kaninen er, at hver eneste af disse neurologiske problemer har andre mulige (og fælles) årsager. For eksempel er torticollis ofte forårsaget af bakterielle infektioner såsom Pasteurella multocida, men kan være forårsaget af en lang række andre problemer.Undersøgelser tyder dog på, at torticollis i dværgracer oftest er forårsaget af E.cuniculi og hos større racer af Pasteurella selv om også dette emne er under diskussion.

Har din kanin E. Cuniculi?

Antistoffer mod E. Cuniculi kan opdages via en blodprøve. En kanin, der er blevet smittet med E Cuniculi vil producere antistoffer, hvilket vil give udslag i en test. Men nogle kaniner synes at slå infektionen ned fuldstændig og med tiden vil deres blodprøve give et negativt resultat.

Nogle undersøgelser kan ikke skelne hvorvidt, der er tale om en nuværende eller tidligere infektion. Et negativt resultat vil indikere, at E. Cunuli ikke er årsag til symptomerne, mens et positivt resultat kun vil fortælle, at kaninen er eller har været smittet, og prøven vil derfor ikke kunne sige, om symptomerne skyldes infektionen eller ej. Hvis din dyrlæge benytter sig af denne måde at undersøge på, vil et positivt resultat betyde, at det er værd at behandle kaninen og se om symptomerne forsvinder.

Er der nogen behandling for E. Cuniculi?

En skelsættende undersøgelse offentliggjort i Veterinary Record i april 2001 gav de første beviser på, at behandling af E. Cuniculi med Fenbendazol hos kaniner virkelig virker - og dette har ført til en mere proaktiv tilgang til behandlingen af kaniner.

Undersøgelsen viste, at anvendelsen af Fenbendazol (med en dosis på 20 mg / kg legemsvægt dagligt i 28 dage) stoppede infektionen af E. Cuniculi hos kaniner. Fenbendazol virkede desuden også forebyggende. Undersøgelsen kiggede også på kaniner, der var blevet smittet med E. Cuniculi på naturlig vis. Efter behandling med fenbendazol, var parasitterne ikke længere til stede i kroppen.

E. Cuniculi er (sandsynligvis) så almindeligt, at nogle dyrlæger føler, at hvis én kanin er smittet, bør de øvrige kaniner også behandles. Andre hævder, at kun få kaniner udvikler problemer, når de er smittet, så der ikke er grund til at behandle før eventuelle problemer faktisk dukker op. Det anbefales, at hvis man har flere kaniner, at man sørger for at mad ikke kommer i berøring med afføring og urin.

Lyt til din dyrlæge, hvis denne har erfaring med kaniner, men vær forstående for, at der er meget polemik og usikkerheder omkring sygdommen, og at der kommer ny viden hele tiden.

Ønsker du at vide mere om E. Cunuli, så læs:

http://www.medirabbit.com/

http://www.houserabbit.co.uk/resources/content/info-sheets/ecuniculi.htm